Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Så fik børnene deres teknologier…

- endnu et fantastisk møde med 3. klasses børn fra Grindsted Privatskole.

Social- og Sundhedsassistent Elsebeth Fredensborg og Konsulent Heidi Munkgaard Schmidt mødtes med børnene og klasselærer Thomas på Omme Centret, hvor Teknologi lejligheden har til huse.

 

Her fik børnene demonstreret ti forskellige hverdagsteknologier, som de nu skal hjem og afprøve, søge mere viden om, lave små videoklip, måske også komme med forslag til videreudvikling og sidst med ikke mindst, forberede sig på deres præsentation for gæster/besøgende i Teknologi lejligheden i uge 40.

  

Børnene fik også set Teknologi lejligheden, hvor John lige nu bor og er til genoptræning. John kunne fortælle, at det er en spændende lejlighed at bo i og både sjovt og godt, at se og prøve de mange teknologier.

 

Børnene var rundt i alle rum – køkken, stue, sove- og badeværelset – med stor nysgerrighed.

 

De næste uger står den så på forberedelse til vi ses igen til Åbent hus i Teknologi lejligheden i uge 40. Her vil børnene være i lejligheden tirsdag og torsdag kl. 10.30-14.30, hvor de vil være klar til, at præsentere hver især deres teknologi.

 

Det er en fantastisk mulighed for både personale og børn, at afprøvet teknologier i virkeligheden.