Viser resultat 1- af

Vis flere resultater

Smarte hjælpemidler i køkkenet

At lave mad i et køkken kan sommetider være problematisk, hvis du har et handicap eller en funktionsnedsættelse. Der findes mange forskellige hjælpemidler, der letter dagligdagens udfordringer og som samtidig har et flot og stilrent udseende og derfor ikke ligner et traditionelt hjælpemiddel.

Én hånd til rådighed
Hvis du kun har en hånd til rådighed, kan det være nærmest umuligt at agere i et køkken.
Her er samlet et udvalg af produkter, der kan betjenes med en hånd og som derved gør arbejdet i køkkenet lettere.

Enhåndsbetjent Køkkenrulleholder fra Arch er et eksempel på dette. Arch kan nemt betjenes med en hånd. Den er udstyret med en vægtet bund og en soft-touch plastarm, som giver modstand mod køkkenrullen og sørger for, at rullen holdes fast, når der rives et stykke papir af – selv når størstedelen af rullen er brugt.
Når et stykke køkkenrulle er brugt og skal smides ud, kan det også være et problem kun at have en hånd til rådighed.

Her kan Rimini berøringsfri affaldsspand fra Steel Function f.eks. anbefales. Denne affaldspand har en indbygget sensor, der sørger for at låget åbner, når hånden kommer tæt på. Låget lukker automatisk igen efter 7-8 sekunder. Denne affaldsspand fås i 9, 12, 30 og 50 liters størrelser.


En tredje ting, der kan være en udfordring i køkkenet er at putte ting i bøtter. Her er One Hand Boxsæt en rigtig stor hjælp. Sættet består af 3 bøtter – en med 3/4 liter, en med 1 1/3 liter og en med 2 liter. Beholderne åbnes let ved et tryk på det afmærkede område i kanten af låget. Herefter kan låget nemt løftes af, og der kan puttes indhold i. Herefter sættes låget på, og der trykkes på det afmærkede område i midten af låget, hvilket lukker det tæt på igen.

 

Svindende kræfter
Madlavning kan ofte være en udfordring, hvis man har nedsat styrke i hænder og arme. Det kan være svært at holde fast på redskaberne og svært at være præcis i madlavningen.
Alligator Chopper er en stor hjælp i køkkenet. Den hjælper med at skære grøntsager i ensartede skiver og tern. Dette kan være en fordel for folk, der har svært ved at holde på en kniv, idet man kan presse med flad hånd eller underarmen på en helt vandret flade ('næbbet) på Alligator Chopper.

En anden ting, der kan være udfordrende, er at holde en skål stille, mens man rører i den. Her er Staybowlizer en rigtig god løsning. Staybowlizer sættes på bordet, og skålen sættes ovenpå. Herefter trykker man ned på skålen, hvilket giver et undertryk, der holder skålen fast til bordet. Så kan du nemt røre i skålen uden at skulle holde på den. Du kan også med fordel bruge EasyUp, som via sugekopper og elektrisk skabt undertyk næsten giver dig en ekstra hånd i køkkenet ved at holde tingene fast til bordet, mens du arbejder med dem.

 

Når køkkenet skal gøres rent, kan det være en udfordring at vride en karklud. Her anbefaler vi Easy Squeezey karkludsvrider. Den våde karklud placeres i røret og stemplet presses med størst mulig kraft ned (brug gerne kropsvægten). Herefter kan karkluden fjernes fra karkludspresserens bund og er klar til brug.

Som noget nyt - og særligt velegnet til personer med gigt, apopleksi, sklerose, muskelsvind m.v. - kan Power Assist Glove være en hjælp til at gribe fat om redskaberne, dels i en arbejdssituation, dels under f.eks. spisning. Handsken kan vaskes, og den er ganske behagelig at have på, da stoffet er åndbart.

Har du problemer med at stå op i længere tid ad gangen, bør du overveje en Sanus Sundhedsstol eller en Sanus Højstol med fodstøtte. Den fås i forskellige højder og i kunstlæder, så den nemt kan tørres af, når du er færdig. Armstøtten kan drejes ind foran kroppen, så du kan støtte underarmene på den under arbejdet.

 

Ryster på hænderne (tremor)
Når man ryster på hænderne, også kaldet tremor, kan det være svært at skabe sig en normal dagligdag. Det kan være svært at lave mad, spise, rydde op og vaske op og en masse andre ting.
Liftware er et spiseredskab udviklet til folk med f.eks. Parkinsons sygdom. Dette spiseredskab er udviklet til at lave modbevægelser, så rystelserne bliver udlignet. Dette gør det muligt at spise uden at spilde. Ydermere er det udviklet, så basen nemt kan gemmes væk i hånden, så man ikke 'skilter med' at skulle bruge et hjælpemiddel – dette gør den især også brugbar i det offentlige rum, hvor nogle personer måske ellers ikke ville spise.

En anden smart ting at have i huset når man har rystelser, er Elefoam sæbedispenser. Det er en berøringsfri sæbedispenser, der ved hjælp af nogle sensorer doserer en lille mængde sæbeskum, når man fører hånden tæt på. På den måde er man fri for at trykke på nogle knapper eller pumper for at få adgang til sæbe. Løsningen er desuden meget hygiejnisk.

 

 

Letter opgaverne i dagligdagen
På nettet findes et bredt udvalg af hjælpemidler, og med en lang række produkter, der også henvender sig til personer uden nogen former for udfordringer. De fleste mennesker har travlt i dagligdagen og leder derfor efter måder at lette madlavningen i en stresset hverdag.

Stirr - elektrisk, selvkørende piskeris er et produkt, der har mange fordele: Det er et elektrisk piskeris, der kører helt af sig selv ved et klik på toppen af piskeriset. Det har 3 hastigheder, og den kan forhindre f.eks. din sauce i at brænde på. Herudover har Stirr en non-slip-belægning, der gør det nemt at gøre piskedelen ren, også gerne i opvaskemaskinen.


Mange ønsker dagligdagens madlavning nemmere og hurtigere.
Lékué omeletform er en løsning på dette. Denne omeletform er beregnet til mikroovnen. Her hælder man bare æggeblandingen i og putter den i mikroovnen. Den tages ud, vendes og puttes ind igen. Dette resulterer i en perfekt og hurtig omelet i en hektisk dagligdag.

En anden ret, der tit kan være en udfordring, er grød. Det brænder på, skal røres i hele tiden og tager ofte rigtigt lang tid at lave. Lékué grødkoger gør det muligt at lave en lang række forskellige grødtyper på ingen tid - og uden at de brænder på. Ingredienserne hældes i, låget sættes på og så puttes den i mikroovnen – nemmere bliver det ikke. 
Se også Lékué BreadMaker, som er røreskål, hæveskål og bageform i ét - og den kan fryses, bages og naturligvis også kommes i opvaskemaskinen, når du er færdig med udfoldelserne.

 

God arbejds- og spiselyst i køkkenet!